Skibbild-Nøvling

10 km fra Herning Centrum og 4 km fra Vildbjerg ligger Skibbild og Nøvling ganske centralt midt i Jylland. De to landsbyer Skibbild og Nøvling er vokset sammen om skolen - deraf "Skibbild-Nøvling". Byen har været stationsby og har virkelig udviklet sig meget siden 1971 hvor det sidste passagertog holdte - dengang var der kun et indbyggertal på knap ca. 200 personer - nu 35 år senere har byen Skibbild-Nøvling rundet de 1000 indbyggere.

Området ligger landskabeligt smukt og afvekslende. Herningholms å løber nordøst for landsbyerne og danner en dejlig ådal. Der er en lille park med en lille sø, små vandløb og en del mindre skovbevoksede områder omkring landsbyerne. Der er gode busforbindelser til Herning og Vildbjerg. I Skibbild-Nøvling findes et velfungerende forsamlingshus, en kirke og en skole med idrætshal. Idrætshallen er nyrenoveret - med nybygget cafeteria og omklædningsrum m.m. og danner tit rammen om idrætsstævner og store arrangementer. Fra cafeteriet laves desuden den friske og sunde skolemad hver eneste dag til børnene. Der er en flot pyramideformet børneinstitution med natur- og rollespilslegeplads og bålhus.

Ikke mindst er der et væld af foreningsaktiviteter via de over 25 foreninger. Desuden er der en efterskole i byen. Skibbild-Nøvling er landsbyen tættest på det nye storsygehus i Gødstrup kun placeret  2½ km væk. Indbyggertal i 2009: Skibbild 651 og Nøvling 377 – i alt 1028 indbyggere.


 

Vi vil udvikling !
Udviklingsplan 2010-2020